Spillekonceptet Zonemaster

Nytænkende spilleoplevelse

Orange havde i samarbejde med underleverandører udviklet et nyt spillekoncept hvor man som mobilbruger kunne indtage zoner i indre København.
Det gik ud på at man via SMS kaprede en zone og fik point indtil den blev overtaget af en anden spiller. Man skulle fysisk være i zonen og gik derfor rundt i hele København i spilleperioden.

Opgave
Grafiske elementer
Bannere


Imorgen starter Zonemaster
Skrevet af MOBIL Onsdag 31. oktober, 2001

Et mobilspil, hvor den enkelte deltager rent fysisk må bevæge sig rundt i et af de geografiske områder landet over, som udgør kampzonerne. Har man styrke nok til at angribe et område – evt. med ekstra kraft fra en af androiderne Inferno, Arctico, Ikario eller Invisio – vinder man feltet. Dén, der vinder flest felter, er sejrsherre.

Kampen, der starter i Orange’s mobile Zonemasterunivers, er dansk premiere på de lokationsbaserede spil, der vil komme mange flere af i fremtiden. Spil hvor man udnytter det faktum, at mobiltelefonnettet er i stand til med meget stor nøjagtighed at fastslå, hvor den enkelte mobiltelefon befinder sig – og med afsæt i denne viden give brugeren skræddersyede informationer, som så kan stille ham eller hende overfor nye muligheder og udfordringer.

Zonemaster er også et eksempel på de indholdstakserede tjenester, Orange i stigende omfang vil tilbyde kunderne. Men det koster ikke en bondegård at være med. Engangsudgiften for at tilmelde sig eller selv starte et spil i Zonemaster er 7-10 kr. Derefter koster de enkelte SMS’er – som bringer deltagerne videre i kampen – mellem 0.50 og 1,00 kr. De SMS’er, der bruges flest af, er holdt på de sædvanlige 0,50 kr. Orange anslår, at det samlede forbrug til et spil, der kan strække sig over mange dage, er i størrelses-ordenen 20-30 kr.

Spillet, som Orange har valgt til premieren på lokationsbaseret underholdning, bygger grundlæggende på samme principper som man kender fra flere brætspil, hvor man med held og dygtighed skal tilegne sig landområder på en spilleplade. Zonemaster er udviklet i samarbejde med danske Unwiredfactory, en af de få virksomheder i Europa, hvis kerneområde er udviklingen af lokationsbaserede spil og events. Meningen med samarbejdet, som Orange og Unwiredfactory indgik for en god måned siden, er blandt andet at positionere Orange, både i Danmark og resten af Europa, som frontløberen inden for samme type af spil som Zonemaster.

Det er kun Orange’s egne mobilkunder, der kan deltage i Zonemaster. Forklaringen er ikke et ønske om at udelukke andre, men alene den, at Orange er ene om at have den teknik med koordinater, som er grundlaget for positionsbedømmelsen og oplysningerne om de enkelte zoner på Zonemasters “kampplads”. WEB-delen af Zonemaster kan ses fra torsdag den 1. november.

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.