Små butikker trues af nethandel

Den stigende handel på nettet lægger pres på mange små butikker. Dansk Handel & Service er på vej med et projekt, der skal forsøge at vende udviklingen.

Dansk Handel & Service er på vej med et nyt projekt som skal hjælpe små butikker med at klare det stigende pres fra handel på nettet. Det er især fotohandlere der kan mærke den ændrede forbrugeradfærd. Mange henter råd og vejledning i butikken, men køber så senere varen på nettet til en lavere pris.

Udfordringen for butikken er derfor at fastholde kundens interesse og køb – også hvis kunden forlader butikken. Løsningen kan for eksempel være at sende nyhedsbreve ud eller at gøre kunden opmærksom på, at forretningen også sælger varer via en hjemmeside på internettet.

»Det dummeste man kan gøre i denne situation er at stikke hovedet i busken,« siger chefkonsulent Gorm Johansen, Dansk Handel & Service til Ritzau.

Dansk Handel & Service håber på støtte fra Videnskabsministeriet til projektet, som skal hjælpe de små detailhandlende med at klare sig i konkurrencen.

»Men uanset hvad vil vi påbegynde noget. Der er så mange små detaillister, der har brug for hjælp til at komme videre,« konstaterer Gorm Johansen.

(kilde: ComON)

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.